Venstrepolitikeren Jens Peter Hansen er torsdag blevet smidt ud af sit eget parti og er nu løsgænger i Randers byråd.
LÆS OGSÅ: Spis det ikke - risiko for akut nyresvigt
Det fortæller han til TV2 Østjylland. Venstre i Randers bekræfter eksklusionen.
Den 66-årige politiker har i den seneste tid stået nærmest alene i hård modvind, fordi han gentagne gange har forsvaret Nordic Waste mod de beskyldninger, der er kommet i forbindelse med det gigantiske jordskred ved Ølst.
Ifølge et brev fra Venstres i Randers, han har lagt ud på sin Facebook-profil, blev de første skridt til eksklusionen taget den 22. januar på et bestyrelsesmøde i partiets kommuneforening.
Det var dagen efter han i en artikel på TV2 Østjyllands hjemmeside gentog sit forsvar for Nordic Waste og ejeren Torben Østergaard-Nielsen såvel som Randers Kommune og Region Midtjylland, der har givet tilladelser til firmaet.
I hans øjne har ingen gjort noget grundlæggende galt. Han er enig i, at Nordic Waste formelt bærer ansvaret for regningen, man han ser ingen tegn på, at firmaet eller ledelsen har gjort noget, der strider mod dets tilladelser.
Venstre i Randers har fortæller i en pressemeddelelse, at man igennem flere år har forsøgt at få Jens Peter Hansen til at rette ind og følge partiets spilleregler for folkevalgte, men at det var forgæves.
Jens Peter Hansen erkender, at han er en kantet politiker. Han siger, hvad han mener. Og han bliver ved.
- Den måde, jeg fører politik på, er ved at være tydelig i offentligheden om, hvad jeg står for, siger han til tv-stationen.