Nordea i pæn fremgang

Nordea kom ud af første halvår med et stærkt resultat.

Finanskoncernen Nordea kom ud af første halvår med et ordinært resultat på 2136 milliarder euro mod 1952 euro i samme periode året før. Det er en fremgang på ni procent, oplyser koncernen.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Koncernchef Christian Clausen siger, at koncernen har fastholdt god fremdrift i forretningen og øget egenkapitalforrentningen trods fortsat pres på renterne, finansiel uro og den økonomiske afmatning i Europa.

- Vi gør fortsat fremskridt i opbygningen af fremtidens bank.

- Implementeringen af vores plan for det nye normale har resulteret i et øget forretningsomfang og stigende indtægter, mens omkostningerne har ligget stabilt, og effektiviteten i forhold til kapital, likviditet og funding er øget, siger han.

Koncernchefen understreger, at med en rettidig indsats har Nordea fastholdt sin stærke rating og dermed været i stand til fortsat at understøtte kunderne i udviklingen af deres privatøkonomi og erhvervsvirksomhed.

- Det er vores vigtigste bidrag til vækst og udvikling i de samfund, der omgiver os, understreger Christian Clausen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.