Sognepræst i Stefanskirken på Nørrebro Ivan Larsen vil holde prædkner om Ruth Evensen og hendes stærke afstandstagen til homoseksuelle og fri abort.
Ligesom en banner på kirken skal slå gøre opmærksom på Stefanskirkens mening om den kontroversielle leder.
På den måde håber Ivan Larsen, på fredelig lis, at slå Ruth Evensens holdninger tilbage. Og han forventer, at mange andre præster på Nørrebro vil gøre det samme.
- Jeg kan ikke forhindre Ruth Evensen i at missionere og sige, hvad hun vil. Det har hun ret til, så længe hun ikke bryder loven, selvom hun kommer med vanvittige udtalelser. Men jeg kan advare mod hendes holdninger gennem prædken.
Ivan Larsen fortæller, at sognepræsterne på Nørrebro endnu ikke har mødets for at tale om deres syn på Faderhuset, men at det er tiltrængt og vil ske i nærmeste fremtid. Og han fastholder sin ret til at modargumentere via prædken.
- Jeg ved godt, at vi har ytringsfrihed, men det farlige er, at vi på Nørrebro lever i forskellighed, fællesskab og rummelighed. Men hun kommer og vil jævne Ungdomshuset og Nørrebro med jorden. Jeg kan ikke forhindre hende i at bygge et hus, men det er en nabo, som jeg helst vil være foruden, siger han.
På trods af Ivan Larsens og andre Nørrebro-præsters massive kritik af Faderhuset, mener han, at de er mere i stand til at vise åbenhed end Faderhuset.
- I Stefanskirken er vi så rummelige, at vi med jævne mellemrum har en imam siddende i kirken, som folk kan komme og tale med, så vi er villige til at gå langt, siger sognepræsten, der endnu ikke har besluttet, hvad han vil sige i sine prædkner om Faderhusets leder.
Avisen.dk har adskillige gange forsøgt at komme i kontakt med Ruth Evensen og give hende mulighed for at kommentere kritikken. Det er ikke lykkedes endnu.