Et udvalg af Nørrebros beboere vil søndag fortsætte med at demonstrere mod bandekrigen, når de igen går på gaden søndag.
Det begynder klokken 13 på Blågårds Plads, hvor arrangørerne, der omfatter organisationen Bevarstilen/Music for Peace, vil indlede demonstrationen.
"Vi er simpelthen så trætte af situationen som den er, og det bliver vi nødt til at gå ud og vise fysisk;" siger Anne Alstrup Avnby, som er medarrangør ifølge politiken.dk.
Optoget vil ad Nørrebrogade bevæge sig mod Rådhuspladsen, hvor der spilles musik aftenen igennem.
Anne Aistrup Avnby håber, at demonstrationer af denne type kan påvirke, om ikke de hårdeste parter, så dem der befinder sig på kanten af bandekrigen.