Er man blandt dem, der følger den amerikanske komediedramaserie "Girls", skal man sørge for at nyde hvert øjeblik af seriens hovedperson, forfatter og instruktør Lena Dunham.
I et nyt interview afslører den talentfulde Dunham nemlig, at hun godt kunne forestille sig at forsvinde fra linserne inden for den nærmeste fremtid. Det fortæller hun til magasinet Glamour ifølge Los Angeles Times.
- Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at spille skuespil længere. Jeg er altid lettet på de dage, hvor jeg slipper for det. Jeg vil hellere give rollerne til andre kvinder end være den kvinde, der spiller dem, siger den 27-årige stjerne.
Og det er ikke fordi, hun ikke har andet at tage sig til end at smide klunset og træde ind foran kameraet. Ud over "Girls" har hun for nylig udgivet essaysamlingen "Not That Kind of Girl". Derudover skriver hun for tiden på en tegneserie.
Men nøgenheden kommer man ikke udenom, når snakken falder på det unge talent. Det fik hun for alvor at føle, da hun mødte sin nuværende kæreste, musikeren Jack Antonoff, i april 2013.
- Snakken om showet eksisterede allerede, så det stod ret klart for ham, hvad det ville indebære at begynde at date mig. Jeg kan huske, at jeg talte med ham på vores første date, og han var sådan: "Gud, alle de artikler om din nøgenhed i serien er sådan noget vrøvl".
Det foreløbigt sidste afsnit af "Girls" tonede frem på skærmen søndag aften.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.