En nøgen mand blev søndag anholdt midt på hovedgaden i Svinninge ved Holbæk.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Ved halvfire tiden om eftermiddagen meldte en bekymret borger til politiet, at den nøgen mand befandt sig ved en adresse i Svinninge, og at han var i besiddelse af en kniv.
Da politiet ankom til adressen blev manden ifølge døgnrapporten anholdt uden det store ståhej.
- Den nøgne mand var påvirket, og han blev anholdt for at skabe ro på stedet, og patruljen sikrede kniven, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden er efterfølgende blevet indlagt på psykiatrisk afdeling. Han er desuden blevet sigtet for overtrædelse af knivloven.