Ud over et par enkelte uheldige optrædener uden trusser har der faktisk været relativ stille omkring Britney Spears og hendes offentlige nedsmeltning.
Men det laver hendes tidligere bodyguard Fernando Flores nu om på.
Ifølge The Sun hævder den 29-årige bodyguard, at han blev udsat for sexchikane af Britney Spears, mens han arbejdede for hende.
"Hun lagde altid an på ham, og han følte, at han ville miste sit job, hvis han ikke spillede med. Til sidst blev det for meget, så han afleverede sin opsigelse sidste uge og overvejer nu at lægge sag an," siger en ven af Fernando Flores til The Sun.
Vennen fortæller også, at de ansatte hos Britney Spears har deres hyr med at holde styr på sangerinden, som åbenbart stadigvæk ikke er ved sine fulde fem.
"Hun er et mareridt at have med at gøre, og hendes er følelser er helt ude af kontrol. Hun løber nøgen rundt i huset og råber ad sine folk," siger han.
Det var dog den offentlige nøgenhed, som til sidst fik Fernando Flores til at sige op. Ifølge vennen gav Britney Spears' far nemlig bodyguarden skylden for, at sangerinden glemte at tage sine trusser på, når hun tog i byen.
"Det var flovt at sige til hende, at hun skulle tage undertøj på. Nogle af de ansatte ville gerne, men andre var for blufærdige," siger vennen.