Muammar Gaddafis regime er efterhånden gået i opløsning i Libyen, og oprørerne har overtaget størstedelen af landet.
Men efter mange måneders krig og kampe i det nordafrikanske land lider befolkningen nu.
Der mangler dagligdags fornødenheder som rent vand, mad, benzin og medicin
.
Dansk Flygtningehjælp er til stede i det vestlige Libyen. Fra et hustag og med lyden af skud i baggrunden fortæller Jesper Betzer fra Dansk Flygtningehjælp om situationen:
"Vi laver dagligt undersøgelser i landet for at se, hvor vi kan hjælpe den trængte befolkning. Vi er i gang med at etablere os flere steder i Libyen, men det går meget langsomt på grund af Ramadanen og situationen i landet," siger Dansk Flygtningehjælps medarbejder til Newspaq.
Meget af landets infrastruktur er ødelagt, hvilket yderligere vanskeliggør nødhjælpsarbejdet i landet.
Lige nu leder de libyske oprørere efter Gaddafi, der menes fortsat at befinde sig i landet.
Galleri: Se Gaddafis kone og børn