Udlandet har længe lokket håndboldlandsholdets bomstærke stregspiller Jesper Nøddesbo, og nu ser drømmen ud til at gå i opfyldelse.
Nøddesbo bekræfter overfor DR, at han skifter fra Kolding til den spanske storklub Barcelona.
- Det har været undervejs i et
stykke tid, og jeg kan bekræfte, at jeg er enig med Barcelona og skal
underskrive kontrakten på mandag, siger Jesper Nøddesbo til DR.
Han har allerede været til lægetjek. Nøddesbo præsenteres i sin nye klub næste mandag, og indtil da vil han ikke ud med længden på kontrakten.
I Barcelona bliver Jesper Nøddesbo blandt andet klubkammerat med landsholdskollegaen Kasper Hvidt.