Gitte Hausgaard er gået bort kun 75 år gammel. Det bekræfter Niels Hausgaards management ved Frank Panduro over for Ekstra Bladet via en pressemeddelelse.
"Niels Hausgaards kone, Gitte Hausgaard (75 år) afgik ved døden i torsdags efter længere tids sygdom. Bisættelsen finder sted i næste uge og foregår i stilhed. Der er ikke yderligere kommentarer. Vi beder pressen respektere dette."
Koncerterne i denne uge i Aarhus Musikhus og Forum Horsens afvikles som planlagt, oplyser bureauet dog.
Man kunne godt få fornemmelse af, at noget var galt i familien, da Niels Hausgaard allerede i sidste uge aflyste alle sine koncerter med begrundelsen “alvorlig sygdom i familien”.
Det var så fordi – viser det sig nu – at han mistede sin Gitte i torsdags i sidste uge.
Niels Haugaard, 77, er læreruddannet, og det var Gitte også. De drev sammen et stort hestestutteri i Vendsyssel med mere end 30 heste. Udover at være musiker og meget lun og underspillet entertainer ved utallige shows, så er Niels Hausgaard også i ”Spørg Charlie”-panelet på TV 2 Charlie, hvor han svarer på seernes dilemmaer.
Gitte Hausgaard efterlader sig 77-årige Niels, deres fælles datter Louise og et barnebarn.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.