Den tidligere danske fodboldstjerne Nicklas Bendtner har været på knæ foran kæresten Sus Wilkins. Og fået sit ja.
Det har parret afsløret på Instagram søndag.
Frieret fandt sted på den tidligere danske ø St. Croix. Her var Bendtner og Wilkins på sejltur, inden parret senere tog til byen Christianstad. Her havde Bendtner forebredt en lille overraskelse.
- Der dukkede en æske og et spørgsmål op - og jeg glemmer aldrig de ord og det helt specielle øjeblik mellem os, skriver Sus Wilkins, der understreger, at hun gav kæresten det største mulige ja.
Men Nicklas Bendtner havde mere i ærmet. Han havde såmænd også arrangeret en forlovelsesfest med familie og nære venner.
- Jeg er overvældet, i chok og så lykkelig, som jeg nogensinde har været. Jeg elsker dig så højt, Nicklas, lyder det fra Sus Wilkins.