Nicki Sørensen fik en blandet afslutning på cykelkarrieren, da den 39-årige dansker søndag kørte sit sidste løb i Lombardiet Rundt.
En madforgiftning tidligere på ugen betød, at Tinkoff-Saxo-rytteren måtte udgå godt midtvejs i løbet.
- Det var kun fordi, at det var mit sidste løb, at jeg stillede til start, ellers havde jeg meldt fra, siger Nicki Sørensen.
- Jeg havde det ikke godt på selve dagen. Det var selvfølgelig ikke sådan, at jeg havde håbet at slutte karrieren, men følelsesmæssigt var det en speciel dag.
- Mange ryttere, som jeg har kørt løb med, kom over for at sige tillykke med karrieren. Bjarne (Riis) holdt en tale i bussen før starten, og så stillede vi med et stærkt hold.
- At slutte af med at køre Lombardiet Rundt sammen med Alberto (Contador) var med til at gøre det til en stor dag, siger danskeren, der føler sig i "ingenmandsland" på dag et efter karrierestoppet.
Nicki Sørensen, der både kan se tilbage på etapesejre i Tour de France og Vuelta a Espana som karrierens højdepunkter, håber, at han i fremtiden kan få lov til at fortsætte i en rolle på Tinkoff-Saxo.
- Jeg kan ikke sige noget om det endnu. Jeg snakker med holdet om at fortsætte i en anden funktion. Det skal være noget, hvor jeg er tæt på rytterne og det sportslige. Jeg kan ikke være mere konkret.
- Jeg elsker holdet, så det vil jeg gerne, fastslår han.
Nicki Sørensen vil meget gerne dele ud af sin enorme erfaring på landevejene, hvor han har fået et stort kendskab til sporten samt dynamikken i en gruppe af sportsfolk.
- Hvis jeg fortsætter inden for cykelsporten, vil jeg bruge en masse tid på at tale med rytterne. Jeg har ikke fem gyldne råd, men jeg vil snakke med dem om forskellige scenarier i forhold til løb og træning, og hvordan man begår sig i en gruppe af konkurrencemennesker, siger danskeren, der har været professionel cykelrytter i 16 år.
- Sporten har gennemgået en spændende udvikling i de år. Det er også derfor, at jeg er fortsat frem til nu.
- Det har altid været barskt, men det bliver ikke en mindre barsk sport. Styrt er en stor faktor i cykling i dag, og det er hårdt at være med fremme.
- Hvis man skal være på toppen, så skal man hele tiden tænke nye veje. Folk bliver mere og mere professionelle, så det er interessant, fortæller Sørensen.
Den nu tidligere cykelrytter føler sig privilegeret over, at han har fået lov til at gøre sporten til sit levebrød. Men tiden var inde til at stå af ræset.
- Det har været vigtigt for mig ikke at køre et år ekstra, hvor jeg var fuldstændig umotiveret.
- I min høje alder er fysikken ikke den samme. Jeg har stadigvæk ramt nogle gode dage, men der har også været mange hårde.
- Hvis fysikken ikke er super stærk, så er motivationen heller ikke lige så stor. Derfor er det rigtigt at stoppe, mens jeg stadigvæk er motiveret. Hvis jeg skal arbejde med sportsfolk i fremtiden, er det vigtigt, at jeg har noget gejst og motivation, jeg kan give videre.
Selv om Nicki Sørensen har levet et liv med cykelsporten som det evige omdrejningspunkt, så har han aldrig tænkt, at han har givet afkald på andre ting i livet.
- Det har været mit liv i 16 år, og det er bare sådan, det er. Det dårlige er, når der sker noget vigtigt i familien - både på godt og ondt - så er jeg der ikke, fordi jeg er på landevejen, og det er hårdt.
- Men når jeg så er hjemme, så har jeg haft mere tid end de fleste andre, som først har fri klokken 18 om aftenen fra arbejde, siger han.
Højdepunkterne i karrieren er sejren på 12. etape af Tour de France i 2009 plus en etapesejr i Vuelta a Espana for ni år siden. Den værste dag i karrieren var en dag, Sørensen styrtede.
- Jeg havde et styrt på en træningslejr i Californien, hvor jeg endte i asfalten og fik en masse sting i ansigtet.
- Det gik ud over forfængeligheden. Jeg fik mellem 150 og 200 sting i ansigtet, lyder det med en ironisk overdrivelse.
- Det var barskt, og jeg blev mindet om det hver gang, jeg kiggede mig selv i spejlet, siger han i en mere alvorlig tone.
Foreløbig bliver han og familien boende i den italienske by Lucca, indtil fremtidsplanerne er lagt helt fast.
/ritzau/