Dramatik ved aftenens britiske speedway grand prix i Cardiff.
Hjemmebanefavoritten Tai Woffinden, der inden aftenens løb lå nummer to i den samlede VM-stilling, styrtede voldsomt i heat 14 og er blevet kørt væk i en ambulance.
Det ligner umiddelbart en alvorlig skade omkring bentøjet hos Woffinden. Men intet er bekræftet endnu.
Nicki Pedersen blev også taget med i styrtet, men danskeren, som kører med et brækket håndled, kunne køre videre.
Svenske Fredrik Lindgren blev diskvalificeret fra omstarten i heatet, da han fik skylden for styrtet.
Både Nicki Pedersen og Niels-Kristian Iversen har fået en god start på grand prix'et.
Da Woffinden styrtede, lå han virtuelt i front i VM-tabellen.
/ritzau/