Nicki Pedersen stiller til start, når det polske grand prix lørdag bliver afviklet i Gorzow.
Det meddeler den danske speedwaykører i en pressemeddelelse.
- Det har været nogle hårde uger med masser af behandling i Danmark kombineret med fysisk træning hjemme i England. Men det går nu rigtig meget fremad, siger Nicki Pedersen i en pressemeddelelse.
- Jeg har ikke fuld mobilitet i hånden endnu, men jeg har fået trænet og styrket nogle muskelgrupper i underarmen, så jeg er meget optimistisk i øjeblikket, og jeg glæder mig til lørdagens VM-løb, siger Nicki Pedersen.
Han er skadet i håndleddet, men kørte alligevel det seneste grand prix.
/ritzau/