Sangeren Nick Lachey er blevet medejer af baseball-holdet Tacoma Rainiers, der hører sammen med Seattle Mariners, skriver People Magazine.
»Det har altid været min drøm at være involveret i holdsport, specielt på lokalplan i min hjemby. Jeg er en kæmpe baseball-fan, som voksede op i Cincinnati, og baseball er nærmest en tvungen religion der,« siger Lachey, der nu ejer en tredjedel af holdet.
Da Cincinnati Reds var til salg for et par år siden, forsøgte 33-årige Lachey at købe sig ind på holdet, men det lykkedes desværre ikke for stjernen. Han har dog ikke planer om at købe sig en plads på sit nye hold.
»Jeg kommer jo åbenlyst ikke til at spille for noget hold i min levetid, så et medejerskab af et hold er det tætteste derpå,« fortæller sangeren og eks-medlemmet af bandet 98 Degree.