Skuespilleren Nicholas Cage tager endnu et skridt væk fra sine mange action helte-roller, som dem han indtog i 'Con-Air' og 'Face-Off'.
Nu gælder det science fiction-genren, hvor han skal bekæmpe en anden slags skurk, nemlig Moder Jord.
I den kommende film 'Knowing' spiller han astrofysikeren John Koestler, der kommer i forbindelse med informationer om jordens fremtidige katastrofer. Det er nu hans opgave at advare hele jordens befolkning.
45-årige Cage slog ellers igennem med roller i en række romantiske film, der gav ham et image som lidt af en særling. For eksempel spillede han i filmen 'Leaving Las Vegas' en alkoholiker med selvmordstanker. Den præstation blev belønnet med en Oscar.
'Knowing' får premiere i de amerikanske biografer på fredag.