Vinter-OL har været afviklet i 100 år, men det er blot blevet til en enkelt dansk medalje gennem tiden.
Står det til Danmark Bobslæde & Skeleton, får curlingmedaljen fra 1998 inden for en overskuelig fremtid selskab.
Hvis alt flasker sig, ser forbundet det som realistisk, at et af de store danske talenter kan ende på podiet i de franske alper i 2030.
- Det handler om at få et godt bundniveau, så man på en god dag, hvor sol, måne og stjerner står rigtigt, kan komme hjem med en medalje, forklarer elitechef Tom Johansen.
Danmark har ikke specielt store traditioner inden for nogen af de to sportsgrene, men på det seneste er danske stortalenter spiret frem.
17-årige Maja Voigt vandt i januar guld i disciplinen monobob ved ungdoms-OL, hvor 18-årige Nanna Vestergård Johansen endte lige uden for medaljeskamlen som nummer fire i skeleton.
Sidstnævntes fire år ældre storebror, Rasmus Vestergård Johansen, har desuden vundet to sølvmedaljer ved junior-VM.
Planen er, at de allerede skal være klar til at suse gennem iskanalerne med mere end 125 kilometer i timen ved OL i Italien i 2026.
- De skal lære, hvad det vil sige at være til voksen-OL. Maja, Rasmus og Nanna ved alle sammen, hvad det vil sige at være til ungdoms-OL og være en del af det internationale cirkus. Men alle atleter siger, at de bliver påvirket, første gang de står til et OL. Vi har ingen forudsætninger for at vide, hvordan de kommer til at reagere.
- Når de har fire års konkurrence mere på topniveau under huden, er det vores drøm, at de er vant til at lave regelmæssige top-10-placeringer. Hvis alt så lykkes på en god dag, kan det give en plads i top-6, og så kan det give medaljer, siger Tom Johansen, der selv er far til de to skeleton-atleter.
Trods sine lovende resultater på ungdomsniveau vil Rasmus Vestergård Johansen endnu ikke melde så stort ud som sin far.
I første omgang går han efter at vinde junior-VM i begyndelsen af 2025.
- Jeg begynder at få smag for, hvad det kan blive til, når der er god fart i slæden. Men jeg har også respekt for, at der ved et potentielt OL i 2030 er så meget, der kan gå galt.
- Man kan lige ramme en bande, som koster en tiendedel, og så er du ude af top-5. Jeg har så meget respekt for alle de delmål, vi skal igennem først, siger den 22-årige atlet fra Malling.
Projektet står og falder langt hen ad vejen med økonomien.
Det er dyrt at tage til og fra Tyskland, hvor de danske atleter træner, og udgifterne til internationale stævner og træningslejre er høje.
- Rasmus' italienske kolleger skal ikke tænke på at arbejde. Hans tyske kolleger er ansat ved militæret eller politiet. Rasmus skal selv finde sine sponsorer. Det her kan ikke lade sig gøre uden sponsorer og donorer, siger Tom Johansen.
Ud over de to skeleton-atleter og Maja Voigt i monobob satser det lille forbund på at få en toerbobslæde med til vinterlegene i 2026.
/ritzau/