Jens Henrik Højbjerg, konstitueret rigspolitichef, har en række konkurrenter til sit eget job, før stillingen besættes endeligt tirsdag.
Ansøgningsfristen udløb mandag eftermiddag, hvorefter afdelingschef Thorkild Fogde kan gøre status over de ni indkomne ansøgninger. Han fortæller ifølge politiken.dk, at processen vil gå stærkt, da ansøgerne ikke kaldes til samtale.
Folketinget har tidligere rost Jens Henrik Højbjerg, og derfor vurderer flere, at han formentlig får lov at blive i sit job.
Han afløste Torsten Hesselbjerg ved årsskiftet, da det kom frem, at der var talrige mangler i den meget omtalte politireform.
Derudover bebudede regeringspartierne, at der var behov for en stor og grundig oprydning i hele Rigspolitiets ledelse.