Det var en succesfuld aktion tidligere i dag, der førte til anholdelse af ni fra den kriminelle bande AK81 er blevet varetægtsfængslet.
Efter politiet i længere tid har efterforsket rockergruppen Hells Angels og gruppens følge, har det i dag ført til, at ni af rockergruppens støttegruppe, de såkaldte AK81'ere, er blevet fængslet.
Sigtelserne lyder blandt andet på våbenbesiddelse og narkorelateret kriminalitet.
Politiet slog i dag hovedet på sømmet og anholdte den sidste i rækken af mistænkte, en 26-årig mand, som nu er varetægtsfængslet for at have haft fingrene i 100 gram kokain.
Yderligere tre er anholdt i sagen. Dermed er det samlede antal anholdte oppe på 12, hvoraf ni har direkte forbindelse med AK81.
Tilsammen er de 12 sigtet for i alt 50 forhold. Det drejer sig hovedsageligt om narkokriminalitet. Det skønnes at de sigtede har håndteret lidt over et kilo narkotika af forskellig slags.
Desuden er der tale om grove overtrædel¬ser af våbenloven. Blandt andet en maskinpistol, en pumpgun samt forskellige stik og slagvåben er en del af den omfattende sagsmappe.
Politiet har i sagen beslaglagt 295.000 kroner i kontanter, samt sigtet flere af dem for lovovertrædelser af færdselsloven, blandt andet spirituskørsel.