NFL-spiller dræbt

Få timer efter, at Denver Broncos tabte til San Francisco 49ers, blev holdets cornerback Darrent Williams skudt og dræbt.

Nytårsaften mistede Denver Broncos muligheden for at komme med i playoff-kampene i NFL, da holdet tabte til San Francisco 49ers. Få timer senere blev Denvers cornerbak Darrent Williams skudt og dræbt i sin limousine. Ifølge Denver Post skete det, da Williams forlod en natklub. Ifølge avisen blev også en kvindelig passager i bilen skudt.

Både Denver Broncos og Williams’ agent, Jeff Griffin, har bekræftet spillerens død.

»Jeg hørte om det fra Denvers politi. Jeg sender mine kondolencer og medfølelse til hans familie,« siger Griffin til Denver Post.

Darrent Williams blev 24 år.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.