Der var fest i byens gader, da New Orleans fodboldhold i nat vandt verdens mest sete sportsbegivenhed Superbowl.
Byen, hvor orkanen Katrina for fem år siden hærgede, var fyldt med selvrespekt og glæde efter en sejr mod Indianapolis Colts på Sun Life Stadium i Miami.
Tre minutter før slutfløjt afgjorde New Orleans Saints' forsvarsspiller Tracy Porter finalen i amerikansk fodbold. Han interceptede et dårligt kast fra Colts quarterback, Peyton Manning, og løb 74 yards ned til modstandernes endzone til et touchdown, hvilket førte til en føring på 31-17.
Payton Manning var efter kampen ikke særlig stolt over sit mislykkede kast.
"Det er et spil, vi har øvet meget, men Porter gjorde det godt. Det er det eneste, jeg vil sige om det. Det er selvfølgelig skuffende," sagde Manning.
Efter kampen samledes hundrede tusinder af mennesker for at feste i Miamis gader.
Superbowl er det mest sete program i USA. Ved sidste års finalekamp var der 16 millioner flere seere, end der var amerikanere, der stemte til præsidentvalget.