New Moon er den anden bog i serien af Stephenie Meyers romaner, som nu er blevet filmatiseret, og der er allerede stor begejstring for filmen, efter at publikum har været inde og se den første film Twillight. Det skriver femalefirst.co.uk.
Der er endnu seks måneder til, at New Moon får premiere, hvor Jackson Rathbone skal spille rollen som Jasper Hale, der er medlem af Cullen-familien.
"Vi gik i gang med at lave filmen, og folk elsker den allerede, og den er ikke engang udkommet endnu," siger en overrasket Rathbone, der er beæret af publikum, der støtter op om filmserien.
Sidste måned kunne filmfans smugkigge på New Moon-traileren, og folk har allerede store forventninger. Rathbone afslører, at det kun er starten, og at de slet ikke har vist det bedste endnu.