De har skiftet vinduer, skiftet vinduer og så skifter vinduer igen.
Og det er de trætte af i Netto i Holmegårdscentret i Kokkedal, der nu skifter vinduerne ud med rå mursten.
- Vi kan ikke blive ved med at skifte ruderne ud, så nu murer vi vinduerne til, siger landechef i Netto, Morten Kaas, til Frederiksborg Amts Avis.
Netto har truffet beslutningen efter flere års hårdt hærværk – senest i forbindelse med nytåret, hvor vinduerne blev blæst ud af kanonslag og fyrværkeri blev fyret af inde i butikken.
- Der sker noget hvert år til nytår, men i år overstiger det langt vores forventninger. Det går jo værst ud over vores personale og kunder, siger Morten Kaas.
Politiet vil nu blive draget ind i sagen for at sikre butikken fremover.