En usædvanlig oplevelse ved kassen i Netto på Vesterbrogade i Viborg har fået butikschef Jonas Fudge Pedersen til tastaturet.
En kunde valgte lørdag at råbe ad to unge medarbejdere og spytte på én af dem, oplyser han i et opslag på butikkens Facebook-side.
Buitkschefen opfordrer til at holde den gode tone. Screenshot.
"Den form for opførsel hører ingen steder hjemme," skriver Jonas i opslaget og tilføjer, at han står 100 procent bag sit personale.
Han slutter med en direkte invitation til den involverede kunde: "Hvis vedkommende læser med, er du velkommen til at komme ned i butikken og tage en dialog om situationen."
Du kan læse hele opslaget her.
Opslaget har skabt reaktioner på sociale medier, hvor mange bakker op om chefens holdning. Lige nu har opslaget fået tæt på 700 likes, og kommentarerne ruller ind.