Nets og Nexi, to førende aktører i den europæiske betalingsindustri, har efter en periode med eksklusive forhandlinger indgået en aftale om at fusionere gennem en udveksling af aktier.
Nets er i Danmark blandt andet kendt for at administrere dankortet og andre betalingsløsninger.
Nets og Nexi, to førende aktører i den europæiske betalingsindustri, har efter en periode med eksklusive forhandlinger indgået en aftale om at fusionere gennem en udveksling af aktier.
Når fusionen med Nexi er gennemført, er det planen at fortsætte konsolideringen og gennemføre den fusion med SIA, som Nexi og SIA annoncerede planer for i sidste måned, og som er uafhængig af denne. De to selskaber har en komplementær geografisk tilstedeværelse og det er således ambitionen at skabe en europæisk sværvægter inden for betalingsformidling, der tilbyder sikre og innovative betalingsløsninger på tværs af betalingsformer, kanaler og relaterede ydelser til banker og forretninger i hele Europa.
– Dette er en vigtig milepæl på vores rejse hen mod at blive en førende spiller inden for betalinger i Europa. Fra vores afsæt i Danmark og Norge har vi de seneste år udviklet os til at være en europæisk aktør, der i kraft af en stærk innovationskraft og en stor indsats fra vores medarbejdere har været med til at forme den industri, vi befinder os i, som bliver stadig mere international. Vi har senest ekspanderet til Tyskland, Østrig, Schweiz og Polen - alle lande, som rummer et stort potentiale for vækst. Norden, og ikke mindst Danmark, vil fortsat være et vigtigt regionalt kraftcenter for den nye koncern, der med fordel vil kunne trække på den ekspertise, vi har opbygget ved at servicere en af de mest digitalt avancerede regioner i Europa," siger Bo Nilsson, Group CEO for Nets.
Værdien af Nets anslås at være 7,8 milliarder Euro.