Det bliver sværere og sværere for Danske Spil at gå 'all in' i deres støtte til idrætslivet. Og det kan skade kampen for folkesundheden.
Netpoker sender nemlig store pengesummer udenom det danske spilmonopol Danske Spil, der tidligere hed Dansk Tipstjeneste. Overskuddet herfra går til at støtte idræts- og friluftsliv i Danmark.
Men med et mindre overskud er der også mindre i pengeposen til organisationer som Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DIF OG Friluftsrådet, skriver berlingske.dk
Løbe- og cykelglade danskere render ellers foreninger på dørene i disse år. Men det markante fald i indtægterne tvinger foreningerne til at holde dørene lukket for nye medlemmer.
Hos DGI er støtten fra Danske Spil faldet fra cirka 265 millioner i 1998 til 242 millioner kroner i 2008. Fra 2008 til 2010 kommer DGI til at mangle yderligere 10 millioner kroner.