Landmændene har det. Det samme gælder postbudene. Nu er det så blevet langturschaufførernes tur til at få deres helt eget datingsite - truckerdating.dk.
For som der står i pressemeddelelsen, så er livet på landevejen en helt speciel livsstil, ofte med arbejde på skæve tidspunkter. Og det kræver åbentbart et helt specielt datingsite.
- Forhåndsinteressen har været stor, og mange profiler blev allerede oprettet, inden markedsføringen startede, skriver initiativtageren Martin Christensen i sin pressemeddelelse.
På truckerdating slipper man for at skrive så meget om sig selv ved i stedet at skulle svare på en masse spørgsmål. Og så kan det ellers være, at man er så heldig, som sitet reklamerer med: At finde en, man kan dele de lange ture sammen med. Én, der også elsker livet på landevejen.