Familien til en pige i den engelske by Padstow kontaktede politiet, da de opdagede, at hun på et chatforum på nettet var blevet kontaktet af en tilsyneladende pædofil mand.
Pigen havde fået flere frække tilbud fra manden, og politiet gik straks i gang med at efterforske sagen, skriver den svenske avis Expressen.
Som efterforskningen skred frem viste den pædofile mand sig imidlertid at være en blot ti år gammel pige.
- Hun gik ind på MSN s charforum, og der lod hun som om hun var en mand, som var interesseret i at møde unge mennesker fra lokalområdet. Det handlede om net-mobning og ikke om pædofili, fortæller en talsmand fra politiet til Sky News.
Pigen vil nu blive bedt om at redeføre for hvor mange - og hvilke - unge mennesker hun har generet på nettet, så politiet kan berolige eventuelt bekymrede forældre og børn.