Den 12-årige italienske dreng Alessandro var på vandretur med sin familie i bjergene i Südtirol i det nordlige Italien. Men pludselig blev den hyggelige familietur afløst af et nervepirrende øjeblik.
Bag drengen dukkede nemlig en gigantisk bjørn op. Den nærmede sig langsomt, mens faderen forsøgte at forklare drengen, at han skulle tage det roligt.
- Gå langsomt, gå langsomt, vend dig ikke om. Tag det roligt, lød det fra faderen, som havde is nok i maven til at filme det hele.
Trods visheden om, at en flere meter høj bjørn fulgte efter ham ned af bjergsiden, bevarede drengen roen. På et tidspunkt gik moderen en anelse i panik, men drengen fortalte hende, at hun tie stille.
Med langsomme skridt - og et par blikke tilbage over skulderen undervejs - nåede den 12-årige tilbage til sine forældre i sikkerhed, mens bjørnen tog flugten.
Se den nervepirrende video her: