Er der penge i det, så er der også folk, som vil tjene en skilling eller to.
Men sådan fungerer det åbenbart ikke hos de eventyrlystne.
Nu føler myndighederne i Nepal sig så nødsaget til at stoppe en ordning, hvor en bjergbestigeren lægger 4.000 dollar i depositum, hvilket svarer til godt 25.000 kroner, for at bestige Mount Everest.
Ordningen har eksisteret i 11 år, og bjergbestigeren får pengene retur, hvis den eventyrlystne havde mindst otte kilo skrald med ned fra bjerget.
Men ak! Ordningen skulle ellers gøre noget ved anslået 50 ton affald, som bjergbestigere har efterladt på bjerget.
Men der er ikke mærkbare resultater. Samtidig er ordningen en administrativ byrde.
Myndighederne siger, at de fleste penge er tilbagebetalt over årene, men problemet med skrald er ikke løst.
Det skyldes, at bjergbestigerne har indsamlet deres otte kilo skrald fra basislejre i lav højde.
Oppe på det over 8.800 meter høje bjerg, hvor affaldsproblemerne er størst, har bjergbestigerne ladet skraldet ligge.
Her ligger der skrald som drikkedunke, telte og dåser.
Fakta om Mount Everest
Navn: Mount Everest (lokalt: Sagarmatha i Nepal, Chomolungma i Tibet)
Beliggenhed: Himalaya-bjergkæden på grænsen mellem Nepal og Tibet (Kina)
Højde: 8.848,86 meter over havets overflade (officielt fastlagt af Nepal og Kina i 2020)
Verdens højeste bjerg: Det højeste punkt på Jorden målt over havets overflade
Geologi og dannelse
- Everest er dannet ved sammenstødet mellem den indiske og den eurasiske kontinentalplade.
- Bjerget vokser fortsat nogle millimeter om året på grund af tektonisk aktivitet.
Første bestigning
- Første succesfulde bestigning: 29. maj 1953
- Bestigere: Edmund Hillary (New Zealand) og Tenzing Norgay (Nepal)
Klatring og ruter
De mest anvendte ruter er:
- Sydruten fra Nepal
- Nordruten fra Tibet
Bestigning kræver typisk:
- Flere ugers akklimatisering
- Specialudstyr
- Ofte brug af supplerende ilt
Klima og forhold
- Temperaturen nær toppen kan falde til under -40 °C.
- Vindhastigheder kan overstige 160 km/t.
- Området over ca. 8.000 meter kaldes “dødszonen”, hvor iltmængden er utilstrækkelig til længere ophold.
Menneskelig aktivitet
- Flere tusinde mennesker har nået toppen siden 1953.
- Over 300 personer menes at være omkommet i forbindelse med bestigningsforsøg.
- Mange omkomne ligger fortsat på bjerget på grund af vanskelige og farlige bjærgningsforhold.
Miljø og beskyttelse
Everest er en del af Sagarmatha National Park i Nepal.
Affald og forurening fra ekspeditioner er et vedvarende problem.