Bangkok, cancelled. Hong Kong, Cancelled. Delhi, Cancelled.
Hele den næste måned vil passagererne i Nepals hovedstad Kathmandu blive mødt med den her besked, når de møder op i i Tribhuvan International Airport for at flyve til udlandet med Nepal Airlines.
Flyselskabet har med øjeblikke virkning aflyst alle internationale flyvninger de næste fire uger. Det skriver Nyhedsbrevet Take Off i dag.
Og det skyldes ikke bombeattentater og voldelige uroligheder fra oprørske maoister.
Samtlige fly er simpelthen gået alvorligt i stykker.
Nepal Airlines - velrenomeret ud over alle grænser - råder nemlig kun over to Boeing 757- fly, der kan klare længere flyveture - og nu vil skæbnen, at det ene fly mangler en motor og det andet har en motor, der er i stykker.
Det er meget sjældent, at et internationalt flyselskab aflyser alle sine ruter, fordi man mangler fly, men det har simplethen ikke været muligt at lease et andet fly, oplyser Nepal Airlines.