Alberta Brianti er nummer 172 på verdensranglisten og bør være en overkommelig opgave for den danske tennisspiller Caroline Wozniacki ved WTA-turneringen i New Zealand i denne uge.
Wozniacki og Brianti har en gang tidligere stået over for hinanden - det var tilbage i 2007, da de mødtes i finalen ved ITF-turneringen i Ortisei i Italien. Den gang vandt danskeren i en tæt kamp i tre sæt.
Men siden da har Wozniacki rykket sig langt mere end italieneren.
Kampen spilles tirsdag nat kl. 2.00 dansk tid .