Splittelsen kommer efter, at et flertal af partiets delegerede sidste år afsatte formanden og præsidenten Thabo Mbeki, og i stedet indsatte zulu-lederen Jacob Zuma.
Partikampen førte lørdag til, at en stor gruppe delegerede lørdag forlod partiets kongres og forlod partiet for i dag at danne et nyt parti, der skal tage kampen op mod ANC til valget næste år. Dermed kan regeringsmagten - som partiet har siddet på siden 1994, hvor ANC med Mandela i spidsen vandt valget - være i fare. Det skriver BBC.
Årsagen til partikampen er uenighed om, hvordan man skal gribe den økonomiske politik i landet an. Kritikere mener, at ANC har svigtet de fattigste i landets genopbygning, og vil have en langt stærkere omfordeling af resurserne i samfundet.
I spidsen for udbryderne står den tidligere forsvarsminister Mosiuoa Lekota, der er en kendt støtte af Thabo Mbeki.
ANC har reageret skarpt på udbryderne. Blandt andet er alle partimedlemmer, der deltager i dagens stiftende møde, blevet truet med sanktioner og eksklusion.
-Newspaq