Der er med garanti mange mænd, som bliver rigtig skuffede over denne nyhed. Men desværre drenge; popsilden Nelly Furtado skal nemlig giftes.
Det bekræfter hendes gode ven, produceren Timbaland, over for People Magazine.
Nelly, der står bag hits som Promiscius og Maneater , har kendt kæresten Dernacio Demo Castellon i otte måneder. De lærte hinanden at kende, da Nelly indspillede sit hitalbum i 2006 Loose .
Nelly Furtado har datteren Nevis, 3, sammen med ex-kæresten Jasper Lil Jaz Gahunia, som er DJ. De gik fra hinanden efter fire års kæresteri, men var, ifølge Nelly selv, aldrig på vej til at blive gift.
- Jeg er en moderne pige. Jeg lever ikke rigtig livet efter samfundets standarder. Måske jeg bliver gift inden for de næste fem år og får nogle flere børn, har Nelly tidligere udtalt til magazinet Blender.