I slutningen af næste måned, nærmere bestemt den 28. september, udkommer Nelly Furtados nye album. Et udspil, som har været længe undervejs, og som fans har ventet på med længsel.
Det nye udspil er udelukkende på spansk, men det betyder ikke, at ikke-spansk-kyndige ikke kan være med.
Albummet indeholder mange forskellige genrer af musik lige fra danseglade toner til mere traditionel spansk folkemusik.
"'Mi Plan' er min første samling af spansksprogede popsange. Sangene kredser om temaer som kærligheden og hverdagslivets rytme. De medvirkende, specielle gæster vil føje et unikt touch til albummets lyd. Jeg er meget glad for at arbejde med hele Universal Music-latin-holdet på dette nye projekt," fortæller Nelly Furtado til Billboard.
På albummet får Furtado blandt andet selskab af den populære colombianske popstjerne Juanes, som også har en stor fanskare her til lands.
Første udspil fra Nelly Furtados nye album hedder 'Manos al Aire' og kan høres her.