Selvom politibetjente oplever meget, så må de ind i mellem ryste på hovedet.
Søger 60 nye medarbejdere: Kæde åbner i Sønderjylland
Således skrev Syd- og Sønderjyllands Politi nærmest opgivende "Nej, nej, nej, hvor vanvittigt kan man køre ..." på Twitter efter en bilist drønede forbi politiets fotovogn med 178 km/t - vel at mærke et sted, hvor der maksimalt må køres 80 km/t.
"Først passerer man et skilt, der advarer om, at man kan møde en fotovogn, og så fræser man bare videre med 178 km/t. Det er fuldstændigt vanvittigt", skriver Syd- og Sønderjyllands Politi videre i tweetet.
Det er anden gang på kort tid, at Syd- og Sønderjyllands Politi har snuppet en bilist, der kørte chokerende hurtigt på landevejen.
I juni blev en 22-årige bilist målt til 201 km/t. Han fik en ubetinget frakendelse af kørekortet og en bøde på 9.500 kroner.
De vanvittige hastigheder er målt på Lunderskovvej, som krydser Esbjergmotorvejen ved Lunderskov vest for Kolding.
På denne strækning har politiet gennem længere tid haft fokus på hastighed og har sågar sat et skilt op, som advarer mod fartkontrol.
Det er på denne meget lige strækning på Lunderskovvej, at politiet registrerer ekstreme hastigheder. Foto: Google Street View