Neil Armstrongs rejse til Månen

20. juli 1969 landede Apollo 11 på Månen med blandt andre Neil Armstrong, der blev det første menneske på Månen

Den amerikanske astronaut Neil Armstrong, kaptajn på Apollo 11, blev det første menneske på Månen. Han døde lørdag 82 år gammel.

Den 20. juli 1969 klokken 16.18 østamerikansk tid landede landingsfartøjet fra Apollo 11 på Månen.

Kaptajnen, Neil Armstrong, trådte ud af landingsfartøjet og tog sit første måneskridt klokken 22.56.

Da fartøjet landede på Månen, var klokken i Danmark 21.18. Da Armstrong gik på Månen, var det i Danmark blevet den 21. juli kl. 03.56.

Henved en milliard mennesker fulgte med på deres fjernsynsapparater, da Neil Armstrong trådte ned på Månen.

Sammen med Neil Armstrong på Månen var astronauterne Michael Collins og Edwin Eugene Aldrin jr. - også kaldet Buzz Aldrin, et navn, han senere tog.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.