Efterretningschef, John Negroponte, har sagt ja til at blive USA’s næste viceudenrigsminister. Dermed kommer han til at rangere lige under Condoleeza Rice. Negroponte overtager jobbet som viceudenrigsminister, netop som USA overvejer en ny strategi i Irak.
Posten som viceudenrigsminister har været ledig, siden Robert Zoellick forlod jobbet sidste sommer for at tage et job i det private erhvervsliv. Condoleeza Rice haft svært ved at finde en afløser for Zoellick, og ifølge New York Times har flere sagt nej til jobbet.
Den nye efterretningschef bliver højst sandsynligt Michael McConnell, som i perioden 1992-1996 stod i spidsen for efterretningstjenesten National Security Agency.