Det kan næsten ikke blive mere ærke-socialdemokratisk. Kolonihaveforeningen Vennelyst på Amager, to pilsnere på bordet og to herrer, der begge har stemt på det traditionelle arbejderparti i flere end 50 år. Kurt med K og Curt med C.

»Vi plejer også at kalde os kurderne ,« spøger Kurt med K og efternavnet Pedersen.

Der er nu ellers ikke så meget at spøge med i denne tid, når man som han er trofast socialdemokrat.

Uklare udmeldinger

Vælgerne svigter i stigende grad partiet. Og senest har en række S-borgmestre kritiseret partiets formand på tredje år, Helle Thorning-Schmidt, for at være usynlig.

Kurt Pedersen, 68-årig folkepensionist med over 40 år i Søværnet bag sig, kan til dels godt forstå, at vælgerne svigter hans parti. For det er svært at forstå, hvad Socialdemokraterne egentlig vil.

»De taler ikke rigtig folkets sprog. Jeg tror egentlig ikke, at de har for svag en politik. Men det er blevet lidt for akademisk, og de har glemt at tale til dem, der har støttet dem i mange år. Dem, der har været med til at bygge samfundet op,« lyder analysen fra Kurt Pedersen, der savner klarere tale om, hvad partiet egentlig vil gøre for især de svageste, de ældre og de syge.

Helle T. skal have hjælp

Kritikken af Helle Thorning-Schmidts synlighed forstår han til dels også. Men ikke, at kritikerne prøver at placere ansvaret for Socialdemokraternes nedtur på formanden alene. De klassiske socialdemokratiske paroler om solidaritet må også gælde internt i partiet, påpeger han.

»Helle Thorning-Schmidt er dygtig og intelligent. Men hun er stadig ung og ny i faget og savner erfaring. Det kommer ikke fra den ene dag til den anden. Derfor har hun brug for hjælp og støtte fra de gamle i partiet – Lykketoft, Auken og Nyrup. Det skulle de bruge deres kræfter på i stedet for interne magtkampe. Dem har der været nok af,« mener Kurt Pedersen.

Analysen ser ikke så forfærdelig anderledes ud fra den akademiske verden. Robert Klemmensen, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, mener heller ikke, at Helle Thorning-Schmidt alene bærer ansvaret for Socialdemokraternes nedtur.

»Det må partiet tage et kollektivt ansvar for. Det er en proces, der er sket hen over tre-fire formænd for partiet,« siger han og uddyber:

»Socialdemokraternes allerstørste problem er, at partiet tilsyneladende ikke ved, hvad det vil. Men politik handler om ideologi – om idéer, der så at sige kan ændre verden. Hvis ikke man har en ideologi, et projekt, som man vil slås for, så er det svært at forklare vælgerne, hvad man vil.«

S for samfundssind

Ifølge Robert Klemmensen skal man helt tilbage til Anker Jørgensens tid som Socialdemokraternes leder for at finde et klart ideologisk projekt, nemlig at omfordele goderne, så de bredeste skuldre kom til at bære den tungeste byrde. Det lykkedes.

»Så der er noget rigtigt i det, som den tidligere LO-formand Thomas Nielsen sagde om, at Socialdemokratiet har sejret sig ihjel. For siden har partiets projekt ikke rigtig stået klart,« mener Robert Klemmensen.

Men måske er der lys i mørket for det gamle arbejderparti. For nylig kom Helle Thorning-Schmidt i hvert fald med noget, der kunne ligne tegningen til et nyt projekt for partiet, påpeger Robert Klemmensen. Det skete, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) slog fast, at urolighederne med bil- og containerafbrændinger rundt om i landet ikke er samfundets skyld. Helle Thorning-Schmidt erklærede sig enig, men tilføjede, at det er samfundets ansvar.

»Der markerede hun en ideologisk forskel. Det er sådan noget, partiet skal lede efter,« siger Robert Klemmensen.

Tanken om en Socialdemokratisk det er måske ikke samfundets skyld, men samfundets ansvar -ideologi falder da også i god jord hos Kurt Pedersen i kolonihaveforeningen. For måske er det ikke samfundets skyld, at fru Jensen sidder ensom i sin lejlighed, eller at Henrik kaster med brosten, og Ali brænder biler af.

»Men det er sgu samfundets ansvar at gøre noget ved det,« lyder det fra kernevælgeren.