Når virksomheder har fyringsrunder, laver om på lønsystemer eller ændrer de ansattes arbejdsopgaver, kan det få langvarige konsekvenser for medarbejdernes psykiske og fysiske helbred.
Det skriver Videnskab.dk.
- Voldsomme forandringer kan være direkte sundhedsskadelige. Studier viser, at der er øget forekomst af hjerte-kar-sygdomme blandt mennesker, der har været udsat for store ændringer på deres arbejdsplads, siger Johan Simonsen Abildgaard, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, til Videnskab.dk.
På arbejdspladser, der har gennemgået store forandringer, tager de ansatte oftere antidepressiver og sovepiller, end i virksomheder som ikke har været igennem organisatoriske ændringer, viser et dansk studie fra 2010.
Et stort belgisk studie, hvor forskerne har gennemgået 57 studier, der på forskellig vis har undersøgt, hvordan forandringer påvirker medarbejdere over tid, bekræfter, at forandringer på arbejdspladsen kan få langvarige, negative konsekvenser for de ansatte.
Når en virksomhed skal ændre på medarbejderes arbejdsopgaver eller fyre folk, har man længe antaget, at det er en god idé, hvis chefen er åben om, hvad der skal ske og tager dem med på råd, siger Johan Simonsen Abildgaard.
For at teste det, lavede forskerne et forsøg på 238 medarbejdere i Post Danmark (nu PostNord), hvor faldende brevmængder og besparelser har medført, at medarbejdere er blevet fyret, og at de tilbageværende postbude har fået længere ruter.
Arbejdspladsen har altså været igennem store forandringer.
Nogle af postbudene fik løbende information om de ændringer på arbejdspladsen, samtidig med at de fik en vis grad indflydelse på, hvordan forandringerne blev gennemført - for eksempel hvordan postruter kunne lægges sammen.
Andre postbude blev ikke hørt og inddraget.
- Begge grupper trivedes mindre og følte sig mere usikre, efter at forandringsprocessen var gået i gang. Vi var overraskede over, hvor meget mængden af forandringer hang sammen med mistrivsel, jobusikkerhed og udbrændthed, siger Johan Simonsen Abildgaard om studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Work & Stress.
- Men usikkerheden var signifikant højere i den gruppe medarbejdere, der ikke var blevet inddraget i processen, fortsætter han.
Utryghed blandt medarbejdere på en arbejdsplads kan være baseret på fantasier, antagelser og frygt, hvis ledelsen ikke har fortalt åbent om, hvad der skal ske, forklarer Janne Skanon, der er ekstern lektor i organisationspsykologi på Københavns Universitet.
- Stressforskning viser, at noget af det, der er allermest stressende, er at føle sig magtesløs, så det er helt essentielt, at medarbejderne føler, at de har en eller anden form for indflydelse. Hvis ledelsen insisterer på en åben og respektfuld dialog med mulighed for at stille spørgsmål, er der en større chance for, at medarbejderne føler sig hørt, siger hun til Videnskab.dk.
Videnskab.dk