En nedfalden køreledning mellem Slagelse og Ringsted har fredag eftermiddag skabt problemer for togtrafikken på tværs af Danmark.
Sent fredag aften oplyser Tony Bispeskov, informationschef hos DSB, til TV 2, at begge spor er genåbnet.
Alligevel forventes togdriften først at blive normaliseret lørdag.
Kort før klokken 18.30 fredag oplyste Banedanmark til Ritzau, at man havde genåbnet et spor, men at forsinkelser forventedes resten af døgnet.
Køreledningen har skabt forsinkelser på hovedstrækningen mellem Sjælland og Jylland.
- Det er skader på bæretovet, som er det, der holder strømledningen oppe, i begge spor. Det er skader på begge retninger. Det er en strækning på omkring 200 meter, sagde infrastruktur direktør Claus Hincke fra Banedanmark.
Den nedfaldne køreledning betød, at DSB havde sat togbusser ind på strækningen.
- Der arbejdes på at få så mange busser som muligt ud til stationerne, men det kommer til at give nogle følgevirkninger resten af aftenen, sagde Tony Bispeskov, informationschef hos DSB, fredag eftermiddag.
Banedanmark og DSB opfordrer til, at rejsende holder sig opdateret på Rejseplanen.
DSB henviser i samme omgang til rejsegaranti, der kan søges på DSB's hjemmeside.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.