Der manglende en enkelt genstand: Et gyldent nazipartimærke med nummer 1 indgraveret som engang havde tilhørt Adolf Hitler.
»Hitlers gyldne partimærke kunne ikke købes lovligt, men på det sorte marked ville det være mindst en million kroner værd,« fortæller engelske Jamie Cross. Han ejer et af de største firmaer på markedet, som handler i klenodier og medaljer fra det tredje rige: Dyre sager, hvis man finder den rette køber.
»På verdensplan findes der et par hundrede mennesker, som har interesse og penge i at købe Hitlers partimærke, eller hans vandrestav. Men jeg kender ikke alle samlere, og det er heller ikke dem alle jeg vil handle med. Det er samlere som idoliserer eller tilbeder Hitler«.
Der findes også samlere, som ifølge Jamie Cross ikke vil vedkende sig deres samlinger, men som holder dem hemmelige. Og det på trods af, at de kan være rigtigt mange penge værd.
»Priserne for et tysk ridderkors starter ved 30.000 kroner, og fortsætter opad. Det er også tilfældet for nogle af de mere sjældne medaljer som en der hedder Blodordenen . Jo mere kendt en nazist der har haft den, jo mere er den værd,« siger Jamie Cross.