De senere års nedgang i danske skoves biologiske mangfoldighed fortsætter.
Mængden af død vedmasse - altså dødt træ - per hektar er faldet fra 5,4 kubikmeter i 2014 og er nu nede på 3,4 kubikmeter.
Det er det laveste tal i 15 år og placerer Danmark nær bunden i Europa.
Det fremgår af rapporten "Skovstatistik 2018", som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet har udarbejdet for Miljøministeriet.
Størstedelen af de truede plante- og dyrearter i Danmark findes i skoven, og det døde ved er ifølge fagfolk en nøgleindikator for naturens tilstand.
Udgåede eller væltede træer er hele fundamentet for insekter, svampe og andre arter, som er vigtige led i naturens kæde, understreger Carsten Rahbek, professor ved Københavns Universitet og førende forsker i biodiversitet.
- Vi ligger langt under, hvad der skal til, for at en skov fungerer biologisk. Det kræver minimum 20 kubikmeter dødt ved per hektar.
- Det er dybt bekymrende, når vi i forvejen ligger næstlavest i Europa, mener Carsten Rahbek.
I Danmarks Naturfredningsforening (DN) efterlyser præsident Maria Reumert Gjerding politisk handling nu.
Regeringen og dens støttepartier gik til valg på at udlægge 75.000 hektar urørt skov. Der mangler stadig 53.000 hektar, påpeger hun.
- Både politikere og forskere ved, at urørt skov er et af de vigtigste virkemidler til at vende tilbagegangen, siger Maria Reumert Gjerding.
Det skal partierne ifølge DN tage fat på allerede i forhandlingerne om finansloven for 2020 frem for at vente til forårets forhandlinger om en natur- og biodiversitetspakke.
Professor Carsten Rahbek har med kolleger analyseret behovet for urørt skov. 75.000 hektar er minimum, før man vil begynde at se en positiv effekt.
- Men på den lange bane er det ikke nok for at redde den danske biodiversitet, siger han.
Dansk Skovforenings direktør, Jan Søndergaard, er overrasket over den faldende andel af dødt ved. Foreningen har før udtalt sig kritisk mod at bruge dødt ved som central naturindikator.
Men, siger direktøren:
- Mængden af dødt ved er vigtig. Der er bare også andre parametre, der bør tillægges betydning. Ellers bliver det for unuanceret.
/ritzau/