Danmark har bevidst arbejdet på at svække ordlyden i en fælles plan blandt Østersø-landene, der skulle beskytte 69 truede arter af havpattedyr, fisk, fugle, vandplanter og bunddyr.

Det fortæller Helle Pilsgaard, kontorchef i Naturstyrelsen.

- Vi har arbejdet for at få blødt teksten op, fordi vi ikke mener, at det er en smart måde at gøre det på. Man lægger op til, at man skal lave en plan for hver af de truede arter, og det er meget bureaukratisk, siger hun og fortsætter:

- Vores metode er i stedet at udpege områder, hvor man kan beskytte mange arter på samme tid i stedet for at bruge kræfter på at udarbejde 69 individuelle planer.

Flere miljøorganisationer kritiserer Danmark for at have saboteret beskyttelsen af de 69 arter ved at have presset på for, at der i aftaleteksten skulle stå, at Østersø-landene "kan overveje" at lave individuelle planer for arterne.

I det oprindelige udkast stod der, at landene "forpligtede sig" til det.

Vil det sige, at når der nu står i teksten, at landene "kan overveje" at udarbejde individuelle handlingsplaner, så har Danmark ikke tænkt sig at gøre det?

- Nej, for vi gør det jo på en anden måde. Vi har udpeget 11.000 kvadratkilometer beskyttede områder i Østersøen, så vi synes egentlig, at vi har en god indsats allerede.

- Vi synes, at det er bedre at gøre det område for område frem for art for art, siger Helle Pilsgaard.

Betyder det, at Danmark er mindre ambitiøs end de andre Østersø-lande?

- De enkelte lande kan jo selv anlægge graden af beskyttelse, men man skal huske på, at rigtig mange af arterne kun er i den danske og svenske del af Kattegat, og så er det måske lettere for de andre lande at have høje ambitioner på vores vegne.

Blandt de 69 arter, som med planen skulle sikres individuel beskyttelse mod udryddelse, er den europæiske ål, marsvinet og edderfuglen.

Tre arter - den amerikanske stør, en rokkeart og sandternen - er allerede forsvundet fra regionen.