Danmark ligger i den tunge ende i Nato, som et af de lande, der er langt fra et fælles mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.
Men det seneste tillæg til forsvarsforliget, der vil bringe Danmark fra 1,3 til 1,5 procent af bnp i 2023, får chefen i Nato til at nikke anerkendende.
Men først en lille advarsel.
- Ingen af de allierede kan læne sig tilbage. Alle skal bidrage til vores fælles forsvar, siger generalsekretær Jens Stoltenberg på et pressemøde og fortsætter:
- Men jeg byder det faktum, at Danmark træder et skridt op og gør mere, velkommen. Det gælder forsvarsbudgettet - men også bidrag til Natos missioner og indsatser.
I det sidste ligger en anerkendelse af, at Danmark har bidraget flittigt til fælles opgaver og missioner i Mellemøsten og Afghanistan målt på størrelse og sammenlignet med de øvrige medlemmer.
Netop den del har været noget, som den danske forsvarsminister har efterlyst en større forståelse og respekt for, når folk efter hans mening har stirret for blindt på budgettet.
- Det interessante er, hvad vi får for de to procent. Det er den diskussion, vi gerne vil have i gang. Vi ved, at Danmark leverer. Der er lande, der er på to procent, som ikke leverer, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Generalsekretæren hæfter sig ved, at flertallet af de 29 medlemslande nu har planer for at nå målet om to procent i 2024.
Det var en hensigtserklæring, som landene aftalte på et topmøde i Wales efter massivt pres fra USA under daværende præsident Barack Obamas ledelse.
Siden har efterfølgeren Donald Trump lagt yderligere vægt bag kravet, og overvågningen af landenes bidrag - både på penge og konkrete bidrag - er skærpet.
Alle Nato-lande har for nylig indleveret et økonomisk overblik.
- Danmark hører til i kategorien af lande, der endnu ikke har en plan for at nå to procent, men som har en plan om at øge budgettet – og ikke kun det – men faktisk allerede er begyndt at øge det, siger han.
Med baggrund i de rapporter, som Nato har modtaget for nylig, kan generalsekretæren slå fast, at "alle allierede er holdt op med at skære ned".
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) peger på, at der er plads til yderligere forøgelse af forsvarsbudgettet, inden man når Nato-fristen i 2024.
- Der bliver plads til diskussioner af det næste forsvarsforlig, som jo skal begynde omkring 2023. Vi har skrevet, at Wales-målsætningen er en præmis for den indgåede aftale, siger han.
I forhold til 2016 vil budgetterne - i hele alliancen - være pumpet med yderligere 100 milliarder dollar med udgangen af næste år. Det svarer til 660 milliarder danske kroner.
/ritzau/