NATO s 26 medlemslande blev enige om at styrke indsatsen i alliancens krig i Afghanistan, samtidig med at Kroatien og Albanien optages i NATO. Verdens ledere inklusiv Danmarks Anders Fogh Rasmussen (V) roser indsatsen. Og ignorerer pænt, at resultatet er langt fra de 10.000 ekstra soldater, som NATO tidligere har sagt, er nødvendige som minimum.

»Det er svært at kalde topmødet en rigtig succes, fordi de 2.000 soldater er langt fra målet. Men det kunne være gået meget værre og være endt i store skænderier mellem landene, så på den baggrund gik det bedre end frygtet,« siger NATO-ekspert Trine Flockhart fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Ja til missiler

NATO-medlemmerne blev også enige om at sige god for USA s europæiske missilforsvar. Amerikanerne vil opstille radarer og missiler i Tjekkiet og Polen, så de kan nedskyde raketter fra fjendtlige lande. En strategi, NATO-modstanderen Rusland er imod.

Til gengæld fik Rusland sin vilje, da landets naboer Ukraine og Georgien ikke fik stillet i udsigt at blive medlem af NATO, selvom USA ønskede det. NATO s generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer forsikrede dog, at de to tidligere sovjetstater »helt utvivlsomt« vil blive medlemmer snart. Et løfte, Ruslands afgående præsident, Vladimir Putin, kraftigt advarede imod at opfylde.

»Hvis denne magtfulde militæralliance, når vores grænser, så vil det blive set som en direkte trussel mod Rusland,« sagde Putin ifølge AP.

Greatest hits

Trine Flockhart har fulgt NATO i mange år, og hun beskriver årets topmøde som en genudsendelse af tidligere møder.

»En engelsk forsker har sagt, at NATO har brug for en makeover a la Madonna, så alliancen passer til nutiden. Det fik den ikke med dette møde. De har i stedet udsendt en greatest hits med lidt ekstra soldater og to nye lande,« siger hun.

NATO holder topmøde igen om et år.