Ukraine vinder gradvist frem i krigen.
Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i Europa-Parlamentet torsdag morgen.
- De har været i stand til at bryde de russiske styrkers linjer og bevæge sig fremad.
- Det beviser vigtigheden af vores støtte og vilje til at fortsætte vores støtte, siger han.
Parlamentsmedlemmerne fra venstrefløjen kritiserer krigen og peger på, at fremgangen ikke ser ud, som Stoltenberg siger.
- Er det ikke sådan, at din retorik er i modsætning til virkeligheden? Du siger, at Ukraine vinder frem. Det er ikke sandt.
- Siden du var her sidst, har Ukraine mistet territorie, en halv million mænd er døde og man har tvunget mænd i krig. Det er simpelthen for grusomt at lade krigen fortsætte, siger det irske parlamentsmedlem for Independents for change Clare Daly.
Det går måske ikke så hurtigt, som man havde håbet på, men Ukraine vinder et par hundrede meter om dagen på en slagmark, hvor man historisk set sjældent har set så mange miner, fortæller generalsekretæren.
- De eksperter, der sagde, at Kyiv vil falde inden for et par dage, er de samme eksperter, som brokker sig over, at offensiven ikke går hurtigt nok.
- Rusland havde engang den næststærkeste hær i verden, nu er den den næststærkeste i Ukraine, fastslår Jens Stoltenberg.
Verdens ældste militære analyseinstitution, RUSI, skriver, at offensiven går langsomt, og at Ukraine vinder omkring 700-1200 meter hver femte dag.
En af udfordringerne med at holde momentum eller øge hastigheden på generobring er minerekognoscering. Mere udstyr til at opdage miner vil være til gavn for de ukrainske tropper, skriver analytikerne.
I slutningen af august hævdede Ukraines viceforsvarsminister, Hanna Maljar, at man havde generobret den sydlige ukrainske by Robotyne.
Byen ligger i Zaporizjzja-regionen, som er en af fire ukrainske regioner, som Rusland under krigen har erklæret for værende russiske.
Ifølge generalsekretæren begik Ruslands præsident, Vladimir Putin, to fejl, da han gik i krig med Ukraine.
- Han undervurderede Ukraines styrke og mod.
- Og han undervurderede os og vores fortsatte vilje til at støtte Ukraine, siger han.
Stoltenberg understreger desuden, at krigen ikke startede med invasionen i februar 2022, men med annekteringen af Krim-halvøen i marts 2014.
Finland fik som det nyeste Nato-land medlemskab i 2023.
- Putin har tidligere sendt en erklæring om, at han ønskede, at Nato skulle underskrive et dokument, hvor der stod, at det var slut med Nato-udvidelse.
- Det lyttede vi selvfølgelig ikke til. Han fik det modsatte med mere Nato, siger Jens Stoltenberg.
Danmark fortsætter også støtten til Ukraine. Regeringen har blandt andet afsat 300 millioner kroner ekstra i finanslovsforslaget for 2024, og i august blev donationen af 19 F-16 fly offentliggjort.
/ritzau/