Meldingen fra Ukraines udenrigsminister var ikke til at tage fejl af, før Nato-landenes udenrigsministre torsdag mødtes i Bruxelles. Ukraine har brug for våben. Og de skal leveres nu.
- Jeg har kun tre ting på min dagsorden. Det er våben, våben, våben, lød det fra Dmytro Kuleba på vej ind til mødet.
Og det ser ud til, at hans ønske går i hvert fald delvist i opfyldelse. Ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, er Nato-landene på mødet blevet enige om at øge støtten til Ukraine.
- Nato-landene vil hjælpe Ukraine med en bred vifte af våbensystemer, siger Jens Stoltenberg.
Det er offentligt kendt, at Nato-landene har hjulpet Ukraine med blandt andet anti-tank og anti-luft udstyr. Men Stoltenberg er forsigtig med at gå i detaljer om de konkrete våbensystemer.
Det er de enkelte Nato-lande, der hver især leverer våben til Ukraine. Ikke Nato som samlet alliance.
Danmark har tidligere doneret 2700 skulderbårne panserværnsvåben, mens en række andre lande har sendt andre våbentyper til Ukraine.
Forud for torsdagens møde roste Ukraines udenrigsminister blandt andre Storbritannien for deres omfattende våbenstøtte.
Til gengæld var Dmytro Kuleba stærkt kritisk over for Tyskland, som i fasen op til krigen forhindrede EU-landet Estland i at sende våben til Ukraine.
Dengang nægtede den tyske regering at give tilladelse til, at våben med oprindelse fra våbenfabrikker i Tyskland kunne sendes til Ukraine.
Siden har Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, skiftet kurs med beslutningen om, at Tyskland skulle sende 500 Stinger-missiler og 1000 panserværnsvåben til Ukraine.
Men Tyskland er blandt de Nato-lande, der er tilbageholdende med at levere tunge, offensive våben for ikke at risikere at eskalere Natos konflikt med Rusland. Den holdning giver den ukrainske minister dog ikke meget for:
- De lande, der siger, at de vil give Ukraine defensive våben, men ikke offensive våben, er hykleriske.
- Tyskland har taget revolutionære skridt fra helt at afvise at sende våben til nu at sende nogle forsyninger og antitankvåben. Men det er klart, at Tyskland kan gøre mere givet dets kapaciteter.
- De manglende beslutninger fra Tyskland bekymrer mig. For mens Berlin har god tid, så har Kyiv det ikke, sagde Dmytro Kuleba torsdag morgen.
Opsangen har måske virket. I hvert fald var der mere optimistiske toner fra Kuleba efter torsdagens møde i Bruxelles:
- Stærk opbakning til Ukraine fra Nato-allierede og partnere. Mere vigtigt, så var der en stærk vilje til at tage meget konkrete skridt til at støtte os.
- Jeg lagde vores prioriteter frem og understregede behovet for hurtig handling. Flere Nato-lande vil følge op, skriver Dmytro Kuleba på Twitter.
/ritzau/