Masser af soldater, mere luftforsvar og langtrækkende missiler.
Det er nogle af de vigtigste prioriteter i den massive oprustning, som NATO-landenes forsvarsministre torsdag sagde ja til.
På et møde i Bruxelles blev forsvarsministre torsdag enige om de såkaldte styrkemål for NATO.
Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
- Vi har et historisk ansvar for, at vi kan give det Europa, vi kender, sikkert videre til de næste generationer.
- Det kræver, at vi træffer vidtgående beslutninger og investerer mere i vores kollektive sikkerhed, siger Troels Lund Poulsen.
Kravene i styrkemålene afspejler ifølge Troels Lund Poulsen den alvorlige sikkerhedspolitiske situation i lyset af blandt andet krigen i Ukraine.
For Danmarks vedkommende bliver der tale ifølge den danske minister tale om en væsentlig forøgelse.
Herunder et større fokus på "Kongeriget Danmarks" rolle i Arktis.
- Jeg er tilfreds med, at der i de opdaterede styrkemål er et større fokus på NATOs ansvar i Arktis. Det er vigtigt for Kongeriget.
- Med de nye styrkemål vil Europa desuden tage et større ansvar for europæisk sikkerhed. Det er godt for Europa og for det transatlantiske sammenhold, siger han.
Styrkemålene for Danmark og de øvrige NATO-lande er klassificerede. Men der er ifølge forsvarsministeren tale om en "væsentlig forøgelse af kravene til alle medlemslandene".
Selvom de konkrete styrkemål er hemmelige, så løftede NATOs generalsekretær, Mark Rutte, sløret for de overordnede linjer på vejen ind til dagens møde.
- Vi har brug for investeringer i luftforsvar, langtrækkende missiler, kontrolsystemer og store landformationer af soldater for at kunne forsvare os.
- Det vil kræve store investeringer, sagde Mark Rutte på vej ind til mødet.
Anonyme kilder siger til nyhedsbureauet Bloomberg, at Nato ønsker en femdobling af Europas jordbaserede luftforsvar.
Det sker blandt andet i lyset af krigen i Ukraine. Her har Rusland forårsaget omfattende ødelæggelser med droner og langtrækkende missiler.
Ikke bare af militære mål, men også af civile bygninger og energiinfrastruktur.
Den danske regering vil også bidrage til optrapningen af luftforsvaret.
Regeringen vil i næste uge træffe beslutning om at købe de første systemer til et jordbaseret luftforsvar, som vil kunne være operativt i 2026, fastslog Troels Lund Poulsen torsdag.
Samtidig er der brug for tusindvis af ekstra soldater i kampklare brigader. De skal indsættes på NATOs østlige flanke for at afskrække Rusland fra angreb.
Også her vil Danmark bidrage, fastslog Troels Lund Poulsen (V) i torsdagens grundlovstale.
- Realiteten er, at vi skal strenge os an for at forsvare vores fædreland, som grundloven siger, at vi skal.
- Vi skal simpelthen få flere våbenføre mænd og kvinder, siger han.
Det er en del af forsvarsaftalen, at værnepligten udvides fra fire til 11 måneder.
Det er desuden besluttet at udvide værnepligten, så den fra 2026 også gælder kvinder.
Med den udvidede værnepligt vil der være op mod 7500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Med den nuværende model er der omkring 5000 værnepligtige hvert år.
Regeringen vil samtidig fremrykke den forlængede værnepligt.
I stedet for at begynde i august 2026 skal den nu indføres i februar 2026.
/ritzau/