I går trak Holland - som det første NATO-land - sine godt 2.000 soldater ud af Afghanistan.
Og det er et meget tydeligt signal i krigen i Afghanistan, mener Socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby Paulsen.
"Der er ingen tvivl om, at den hollandske beslutning er et udtryk for en general holdning blandt mange NATO-lande, nemlig, at nu må afghanerne snart til selv at overtage ansvaret for sikkerheden i Afghanistan," siger ordføreren til Newspaq.
Og Holland er også foregangsland for os selv, mener han.
"Jeg er næsten ikke i tvivl om, at vi også allerede fra næste år, vil lægge vores opgaver om og gradvist kan trække tropperne tilbage," siger han.
Nu hvor Holland har sagt farvel til Afghanistan, er der nu 45 andre Nato-lande tilbage med soldater i landet.